| Da den kgl. eksaminerede beslagsmed Chr. P. Rahbek slog sig ned som smed i Brande i 1919, var det primært med landbruget som kundegrundlag.
2 generationer efter grundlæggelsen, er Rahbek A/S en moderne og alsidig virksomhed, med mange års erfaring og med et stort spektrum af opgavefelter.
Vi udfører blandt andet opgaver indenfor VVS, gas, smedearbejde, entreprenøropgaver, tømrer, blik og ventilation arbejde, samt totalentrepriser og helhedsløsninger.
Vore 40 - 45 medarbejder står klar til at servicere små som store kunder fra vores adresse på Fabriksvej i Brande.
Alle er veluddannede indenfor hver deres specialer omfattende:
Certifikatsvejsere til rørinstallationer og jernkonstruktioner. A- Certifikat til gas installationer op til 120 kilowatt og B– certifikat til over 120 kilowatt. Derudover certifikater til udførelse af solvarmeanlæg.
Desuden deltager vore ansatte, løbende på specialkurser indenfor de forskellige fagområder.
Udover specialopgaverne, tilbyder firmaet totalløsninger vedr. alt indenfor nybygning, ombygning eller tilbygninger. Rahbek A/S ønsker at være kundernes samarbejdspartner og som hovedentreprenør, skabe helhedsløsninger der på langt sigt, er det bedste for kunden, både økonomisk og kvalitetsmæssig.
I de kommende år vil vi udbygge disse arbejdsopgaver yderligere, så vi til enhver tid kan stille en opdateret og velfunderet ekspertise til rådighed for vore kunder. |